Anmeldelse – Klonede tigre

klonede tigere ebog anmeldelse

Da Lone Frank deltog i Egon Clausens radioprogram, Læst og påtalt d. 20. september 2005, undrede hun sig en smule over modtagelsen af sin nye bog Klonede Tigre. Stort set alle, sagde hun, havde fokuseret på budskabet om den fremadstormende asiatiske biotek-forskning og den deraf følgende fare for, at Vesten allerede er sakket agterud. Ingen havde bemærket det unikke indblik i laboratoriernes verden, som ifølge Frank selv er bogens egentlige kerne.

Klonede Tigre er ikke bare en debatbog, sagde hun, men ”en rejsebog, en beskrivelse af, hvordan tingene foregår inde i laboratorierne, en indføring for ganske almindelige mennesker i denne her mærkelige og forunderlige verden, som er laboratoriernes.” Hun konkluderede selv: ”Jeg tager bare læseren med på en rejse gennem nogle laboratorier.”

Internationale netværk

I bogen besøger Lone Frank en række biotek-forskningslaboratorier i hhv. Sydkorea, Singapore, Kina og Indien. Hun giver et glimrende indblik i de forskellige nationale forskningskulturer og -betingelser, som danner baggrund for forskningen i de fire lande. Samtidig viser hun, hvorledes den asiatiske forskning er en stærkt integreret del af internationale forsknings- og innovationsnetværk, der forgrener sig til Europa og USA. Netop forskningens globale netværk tager en smule ud af brodden af hele argumentet om, at Danmark, Europa og USA sejler agterud i forhold til Asien. Netværket er vel med til at sikre, at de asiatiske forskningstigre også kan bidrage til vækst i den vestlige forskningsverden.

Forskning, drivkraft og religion

Lone Frank fokuserer blandt andet på forskningens individuelle dimensioner. Hun skjuler ikke, at hun på sin rejse er blevet smittet med de asiatiske forskeres drivkraft og personlige ambitioner, der får dem til at arbejde døgnet rundt i mange perioder. Madrassen står parat under skrivebordet, hvis der er behov for søvn. Samtidig har de fleste af forskerne et godt øje til anvendelsen af deres forskning og lider ikke under den befolkningsskepsis over for bioteknologi, som er udbredt i Vesten.

Forskellen mellem asiatiske og vestlige religioner spiller en stor rolle for forskningen, mener Frank. Mens buddhismen og hinduismen ikke har etiske kvaler med bioteknologiens radikalt nye syn på livet, er specielt kristendommen hæmmet af en uheldig kombination af individualisme og implicit kreationisme. Det betyder, at de kulturelle rammebetingelser for bioteknologisk nytænkning er meget dårlige i Vesten, mens de dårligt kunne være bedre i Asien. Det gælder for så vidt også den offentlige og den private investerings lyst.
Franks entusiasme er smittende, og bogen giver et godt og indlevet blik i laboratorierne verden, foruden den megen viden om bioteknologisk forskning, der også formidles i et klart og letfatteligt sprog.

Flid, fedt og snyd

Efter den koreanske forskningsskandale, hvor én af Franks hovedpersoner, koreaneren Woo-Suk Hwang, blev taget i snyd, kan det være svært at holde begejstringen for det asiatiske forskningseventyr oppe. I Deadline mandag d. 16. januar forklarede Frank, at det nok var Hwangs store personlige ambitioner kombineret med det store pres, han var udsat for som forsker-nationalhelt, der havde gjort udslaget og forledt ham til svindel og humbug. Fuskeriet blev endvidere muliggjort af Hwangs fabrikslignende laboratorium, hvor langt de fleste forskere blot sad med hver deres lille del af forskningsprojekterne, og kun meget få havde det egentlige overblik over, hvad der foregik. Den asiatiske forskningsmedalje har altså også en bagside. Det er lidt bagklogt at sige det, men måske er et stærkt offentligt modspil til forskningsverden alligevel ikke at foragte.

De klonede tigre er udgivet på forlaget Gyldendal i 2005

local_offerevent_note juni 22, 2020

account_box Henrik