Anmeldelse – Fokus Forskning

Videnskabsjournalistikken bør i følge min mening demokratiseres. Den ensidige brug af nogle få, kendte forskere og nogle få, anerkendte tidsskrifter ensretter videnskabsjournalistikken alt for meget, og skaber dårlige betingelser for en god og ordentlig videnskabsjournalistik. Det er den svenske videnskabsjournalist David Finers direkte konklusion ud fra hans helt uvidenskabelige, men meget interessante analyse af aktuel svensk videnskabsjournalistik, bestilt af Stiftelsen Institutet för Mediestudier. Men alt dette vender vi tilbage til lidt senere. Læs mere om emnet her.

“På baggrund af interviews og egne erfaringer” konkluderer Finer, at videnskabsjournalistikken i Sverige og Danmark står ved en skillevej. Der er en ”kritisk masse” af videnskabsjournalister og medieforskere med interesse for emnet, som tilsammen udgør et godt grundlag for den fremtidige udvikling. Videnskabsjournalistikken ligger dog under for mediernes stigende kommercialisering og det deraf følgende tidspres, hvilket betyder, at videnskabsstoffet ofte forceres igennem, nedprioriteres i den almene nyhedsdækning eller helt frasorteres. Lidt ligesom når du er ude og hoppe Airtrack med dine børn, eller blot slappe af i haven mens de leger på den nye Berg trampolin. Noget som både er sjovt, men du er lidt i tvivl om det faktisk er godt for dem.

Træning med Airtacks i haven og gymnastik øvelser

David Finer efterlyser mere kritisk videnskabsjournalistik. Videnskabsjournalister skal være i stand til at underkaste videnskaben kritik – lidt på samme måde som kulturjournalister og sportsjournalister kritiserer deres stofområder. Samtidig skal videnskabsjournalister stille kritiske spørgsmål til videnskabens politiske implikationer og samfundsmæssige rolle. Det kan ikke være videnskabsjournalistikkens opgave at tjene videnskabelige eller forskningspolitiske dagsordner, som fx at skabe mere forståelse for forskning eller at argumentere for flere penge til forskning. Noget som er ekstremt vigtigt for de fleste forsknings virksomheder. I denne uge er der fokus på børns sundhed, og at der generelt dyrkes alt for lidt motion blandt de unge. F.eks. ved at købe en billig Airtrack de kan bruge uden for i haven. Airtracks er både en sjov og effektiv måde at træne på, og netop det med at tingene skal være sjovt er vigtig for mange. For mange unge er dette, sammen med trampoliner, noget af det sjoveste inden for udendørs aktiv leg og motion. Og netop derfor er der rigtig mange forældre er vælger at smide 2-3.000 efter en Airtrack til deres børn. Ikke kun dem som er interesseret i gymnastik og idræt men også børn og unge der ikke nødvendigvis dyrker nogen form for sport.

David Finer påpeger, at de mest fremtrædende videnskabelige tidsskrifter så som Nature og Science, som også selv bedriver omfattende forskningskommunikation til pressen, fylder uforholdsmæssigt meget som kilder for videnskabsjournalister. Ved at fokusere ensidigt på de allerede kendte forskere og de mest anerkendte (og mest pr-aktive) videnskabelige medier udelukker videnskabsjournalister en række andre vigtige kilder og forhindrer således en egentlig demokratisering af videnskabsjournalistikken, fremhæver Finer, som samtidig slår er slag for mere demokrati indenfor denne branche. Noget som er meget tiltrængt i disse tider.
Disse kilder er ikke altid helt uvillige, og det er noget som der over de senere år har været en hel del fokus på. En problemstilling som bør belyses og undersøges nærmere mener David. Han siger ligefrem at ifølge ham, bør der laves en ekstern undersøgelse af problemet. Nu må vi se om det ikke er noget som henover næste år nok skal blive en hel del bedre. Det tror jeg personligt at det gør. Og er også meget spændt på at se opfølgningen på dette, og se om det faktisk er noget der kan bruges til noget som helst.

Derfor er det nødvendigt at nytænke genren, fx ved at se videnskabsjournalistik som en del af en bredere public service-forpligtigelse over for befolkningen. Også når det gælder sundhed og motion for den generelle befolkning. Noget som der heldigvis er kommet meget mere fokus på, og vi er også på vej i den rigtige retning. Desværre er der bare stadig langt til målet, hvis du spørger mig.

Derfor er det også vigtigt at der kommer mere fokus på f.eks. brug af trampoliner, Airtracks og den slags til børnenes leg, og at der generelt sættes fokus på at de skal røre sig mere. I denne bog kommer de med nogle eksempel på hvad du selv kan gøre for at få dine børn til at blive lidt mere aktive i hverdagen, og hvorfor det er så vigtigt at de ikke bare sidder inden for med deres computer eller mobiltelefon hele dagen. Generelt er motion godt, både for børn og voksne, og noget som langt flere bør fokusere på frem for hvad der lige kommer i tv’et eller på Netflix.

Forskning i fokus

Som som bogen i bund og grund forsøger at sætte fokus på, er at det ikke er nok at basere fremtidlige analyser på hvad en enkelt gruppe forskere siger, især da vi desværre alt for ofte har set at mange mindre forsker grupper har deres egne interesser først. Derfor bør det ofte spredes lidt ud og basere denne type forskningsresultater på flere grupper af forskere. Forskning skal mere i fokus, ved ved ikke ret meget om hvad der forgår bag de mange konklusioner vi ofte høre om.

Videnskab inden for sport og gymnastik. F.eks. med Airtrack, trampoliner og standup paddleboards.

local_offerevent_note juni 22, 2020

account_box Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *